Om os

Hos Learning By Gaming er vores mål at skabe et læringsspil, der adskiller sig fra andre spil. Et spil, som giver ubegrænsede muligheder og et spil, som kan spilles af alle. I spillet får spillerne arbejdet med et givent emne i praksis, hvilket gør det både sjovere og lettere at huske.
Vores drøm er at skabe et læringsspil, som formår at stimulere den kreative tankegang. Det skal ganske enkelt være sjovere at lære, samtidig med at det skaber værdi.

Learning By Gaming er stiftet af Tea Langgaard og Kent Morgenstjerne i 2018. De er begge erfarne undervisere og har mange års erfaring fra detailbranchen. For dem er det essentielt, at undervisning bidrager til konstant udvikling af faglige såvel som personlige kompetencer, og det er også det, der har drevet dem til at udvikle Learning By Gaming.

”Den grundlæggende idé med Learning By Gaming er at lette tilgangen til undervisning og dermed skabe bedre resultater.”

En idé er blevet til uanede spil

Idéen til Learning By Gaming opstod efter, at Tea og Kent gennem længere tid havde oplevet, at deres elever manglede motivation for at lære markedsføringsloven samtidig med, at de havde udfordringer med at forstå den. Den vanlige undervisning i plenum fangede ikke alle elever, og derfor satte de sig for at gøre undervisningen mere innovativ og entreprenøriel både for dem selv og for eleverne. Det resulterede i Learning By Gaming spillet.

Tea og Kent erfarede hurtigt ikke alene, at eleverne synes, at det var langt sjovere at lære markedsføringsloven gennem spillet, men også, at spillet kunne bruges til andre ting, f.eks. til repetition og til andre emner – store som små. Det var startskuddet på at arbejde videre med spillet og brede det ud til forskellige fagligheder og brancher. Siden er spillet bl.a. blevet brugt i undervisning på folkeskoler og gymnasier.

Tag et kig på vores referencer og læs, hvad andre synes om spillet.

Kom i gang med at skabe jeres eget spil.
Læs mere om spillet og kontakt os meget gerne, hvis I vil vide mere om, hvordan I kan bruge spillet.

Referencer

Vi er rigtig glade for, at Learning By Gaming har været til glæde og gavn i mange forskellige brancher og af adskillige fagligheder rundt om i landet. Få et indtryk af, hvem der har brugt Learning By Gaming.

MANGLER REFERENCER, SOM DER SKAL LINKES TIL HERFRA

Samarbejdspartnere

Hos Learning By Gaming er vi så heldige, at vi har mange gode samarbejdspartnere, og dem sætter vi stor pris på. Se dem alle her.